Hajangreb i Australien: panikken spreder sig

Fem hajangreb med dødelig udgang i Vestaustralien har sat gang i Jaws-panikken i medierne, der hævder at hajer er blevet mere ivrige efter at angribe mennesker. Men har hajerne fortjent denne dårlige omtale?

Siden September 2011 er fem mennesker døde efter hajangreb i Vestaustralien: en 21-årig mandlig bodyboarder (4. sep, 2011), en 64-årig mandlig svømmer forsvandt og man formoder et hajangreb (10. okt, 2011), en 32-årig mandlig dykker (22. okt, 2011), en 33-årig mandlig dykker (31. mar, 2012) og en 24-årig mandlig surfer (14. juli, 2012).

Medierne er gået amok og skaber panik blandt turister og badegæster. Men antallet af hajangreb med dødelig udgang i Australien er ikke specielt meget højere end normalt – de sidste 50 år er 53 mennesker døde efter hajangreb i Australien, lidt mere end 1 om året i gennemsnit.

Antallet af hajangreb stiger muligvis

Siden 1580 har der været 2463 hajangreb verden over, 471 med dødelig udgang. Cirka 6 mennesker dør hvert år efter hajangreb. Sandsynligheden for at blive bidt af en haj er altså virkelig minimal; der er meget større sandsynlighed for at blive dræbt af en hund eller at blive ramt af lynet.

Antallet af hajangreb kan dog være stigende:

2016: 75 hajangreb, 12 med dødelig udgang
2015: 79 hajangreb, 6 med dødelig udgang
2014: 63 hajangreb, 6 med dødelig udgang
20013: 53 hajangreb, 4 med dødelig udgang

Forskere mener dog, at der er en helt naturlige forklaring på de stigende tal: voksende turisme og en øget interesse for vandsport, stigende befolkningstal, overfiskeri og forurening.

Turisme

Forskere mener, at de stigende antal hajangreb især skyldes, at mennesker er mere i vandet: interessen for snorkling, dykning og surfing stiger år for år og flere og flere opholder sig i vandet – især steder, hvor turismen blomstrer og der tidligere ikke har været samme mængde badegæster. Derfor er antallet af møder mellem menneske og haj blevet større. For eksempel var der i 2011 syv angreb på Seychellerne, Reunion og Ny Caledonien, der er nye turistmål og aldrig før har haft registreret så høje tal. Samtidig har mange af disse populære turistdestinationer ikke sikkerhedsforanstaltninger, nødplaner eller veludviklede hospitaler til at håndtere hajangreb.

De mange badegæster forstyrrer havdyrenes adfærd. De berømte Sharm-El-Sheikh angreb i December 2010 hvor 5 turister blev angrebet (1 angreb med dødelig udgang) er et godt eksempel på dette – et stort antal turister havde nemlig fodret fiskene og de små hajer ved stranden. Dette lokker mindre fisk tættere på stranden og som følge også store hajer, da disse spiser de mindre fisk.

Overfiskeri og forurening

Hajer er opportunister og bevæger sig en, hvor de kan finde føde. Når deres føde flytter sig, flytter hajerne sig også. Forskning viser, at visse hajer dukker op i områder, hvor de aldrig før er set. Det skyldes blandt andet global opvarmning, forurening og overfiskeri. Hajer er koldblodede og kan ikke selv styre deres kropstemperatur – derfor er de afhængige af, at havet omkring dem har den rette temperatur og er tvunget til at flytte sig, hvis vandet bliver for varmt. Samtidig er mængden af føde mindsket pga. overfiskeri og hajerne er tvunget til at bevæge sig hen, hvor der er flere byttedyr. Sommetider betyder dette, at hajerne bevæger sig tættere på kysten hvor der er flere mennesker.