Affald kvæler livet i havet

Affald som skruelåg, tandbørster, fiskenet og små stykker plastik hober sig op i havet. En del bliver bevidst smidt i havet, mens andet ender der via kloakker eller efter oversvømmelser. Især plastikdele flyder rundt på havets overflade da det ikke kan nedbrydes naturligt – i stedet går det fra hinanden og ender som mikroskopiske dele der mest af alt ligner konfetti i havet.

Giftige kemikalier i plastikken bliver ikke nedbrudt af saltvandet men trænger derimod ind i de små plastikstykker der ikke kan undgås at blive spist af milliarder af mindre fisk. Disse mindre fisk ender i maven på større fisk og rovdyr der optager kemikalierne i store doser fra de mange fisk, de spiser. Forskere estimerer, at fiskene i Stillehavet indtager 12,000-24,000 tons plastik hvert år.

Udover at indtage en masse giftige kemikalier dør mange havdyr af kvælning eller forstoppelse efter at have slugt et større stykke plastik. Forleden fotograferede en kajakroer en brugdehaj uden for Englands kyst – hajen har et stykke plastik viklet rundt om næsen. Brugden er vurderet som “sårbar” på IUCNs røde liste over truede dyrearter.

Stillehavets losseplads

I Stillehavet ligger verdens største losseplads. Mange millioner tons plastik og affald er samlet her pga. en masse strømme, der samler affaldet i en tæt masse.

Pga. de stærke strømme lever der i området ikke større havdyr, primært kun mindre fisk og plankton og fiskere opholder sig som regel ikke i området. Derfor blev lossepladsen også først opdaget i 1999 – og siden da er koncentrationen af plastik i vandet fordoblet. Lossepladsen i Stillehavet er delt i to: den vestlige del flyder mellem Hawaii og Japan; den østlige del flyder mellem Hawaii og Californien og er dobbelt så stor som Texas!
Forskere mener, at der også er en stor losseplads uden for Japans kyst og en i midten af Atlanterhavet.

Konsekvensen af plastik

Mængden af plastik er ekstrem. Af de cirka 200 milliarder tons plastik mennesker producerer hvert år, ender cirka 10% i havet. Cirka 70% af dette synker til bunds og gør skade på havbunden mens resten samler sig i enorme lossepladser pga. havstrømmen. Visse steder er koncentrationen så stærk, at der er seks gange så meget plastik som plankton.

Forskning i 2009 viste, at den enorme mængde affald har ændret visse dyrs adfærd, blandt andet skøjteløberes. Disse insekter lægger deres æg på flydende elementer som fugleæg og muslinger. Med al den flydende plastik er mængden af skøjteløberæg eksploderet og det har store konsekvenser for byttedyr som krabber, der lever af skøjteløberæg. Disse ændringer lyder små, men kan have store konsekvenser for mange andre dyrearter i havet.

Plastik forgifter, kvæler og forstopper havdyrene og slår dem ihjel. Derudover skader det skibe, forurener kysterne og skader fiskeriindustrien.

Hvordan kommer vi affaldet til livs?

Man bør forebygge, at mængderne af plastik stiger er, at indføre strenge forbud mod at smide affald i havet samt at regulere mængden af ubehandlede kloakudslip. Flere lande har indført forbud mod brug af plastikposer for at mindske mængden af plastik.

Man ikke kan fjerne de store mængder affald ved hjælp af net, da koncentrationen er så stærk, at man ville dræbe enorme mængder marineliv. I USA bliver der forsket i, at kunne omdanne Stillehavets losseplads til diesel, men en beslutning er endnu ikke truffet.

Forskere er enige om, at regulering af affald skal foregå på land, hvor 80% af affaldet i havet kommer fra. Mængden af plastik bør reguleres, blandt andet ved at indføre genbrugsposer og befolkningen skal uddannes i genbrug.